tirsdag den 25. januar 2011

Flybillet Billund-Mallorca

Vi fortsætter med at finde flybilletter med afrejse fra Billund, og i denne omgang er rejsemålet Mallorca eller mere præcist Palma de Mallorca. Vores fokus er på at finde de billigste flybilletter til Mallorca fra Billund, men billetterne skal naturligvis også være fornuftige når vi kigger på rejsetid. Derfor vil vi selvfølgelig helst have direkte flybilletter til Mallorca.

De billetter vi kigger på er med udrejse den 4. juni og med hjemrejse den 11. juni. Nedenstående viser vi de(n) flybillet(ter) der er værd at overveje, når I skal flyve Billund-Mallorca retur.


Flyprice.dk
Pris: 1.955 kr.
Rejsetid: 2:55 t.
Afrejse Billund: Kl. 7:00
Afrejse Palma de Mallorca: Kl. 10:40
Flyselskab: Cimber Sterling

Estimeret afstand Billund-Palma de Mallorca: 1.862 km

Vi har kun kunnet finde en direkte flybillet til Mallorca med  Cimber Sterling på de ønskede rejsedatoer. Alternativerne til Cimber Sterling er både dyrere og medfører længere rejsetid, derfor er Cimber Sterling det oplagte valg.

Flybilletten Billund-Mallorca med Cimber Sterling kan købes billigst hos Flyprice.dk og ikke på Cimber egen hjemmeside (hvor der i øvrigt var problemer med booking flowet da vi tjekkede priserne).

Direkte Flybillet Billund-Stockholm

Efter en lille tur omkring Restaurant Frederiks Have på Frederiksberg, tager vi igen hul på at skrive om flybilletter. I dag har vi valgt at kigge nærmere på flybilletter Billund-Stockholm, og som titlen på indlægget indikerer holder vi os til direkte flybilletter Billund-Stockholm.

Vi har kigget på flybilletter med udrejse den 9. juni og hjemrejse den 12. juni. Vi ved ikke helt hvor mange flyselskaber der flyver direkte på ruten, men har på fornemmelsen at både Cimber Sterling og Norwegian er til stede.

Travellink.dk
Pris: 1.612 kr.
Rejsetid: 1:20 t.
Afrejse Billund: Kl. 07:35
Afrejse Stockholm: Kl. 19:15
Flyselskab: Cimber Sterling


Estimeret afstand Billund-Stockholm: 676 km.

Vores antagelse viste sig at være forkert, vi har udelukkende kunne finde direkte flybilletter med Cimber Sterling på de valgte rejsedatoer. Derfor er vores eneste reelle mulighed at flyve med Cimber Sterling Billund-Stockholm.

Da flybilletten koster 1.612 Billund-Stockholm retur, kan vi egentlig godt leve med det, men det gjorde da ikke noget at billetten kostede lidt mindre.

Det er værd at notere at flybilletten kan bestilles direkte på Cimber Sterlings egen hjemmeside for 1.637 kr., hvis I skulle foretrække det.

Restaurant Frederiks Have Frederiksberg

Forrige weekend var jeg på Restaurant Frederiks Have på Frederiksberg sammen med min kæreste og forældre. Da jeg gik der fra lovede jeg mig selv at skrive et lille ikke flybillet blogindlæg om oplevelsen. Det har jeg så negligeret indtil nu, men bedre sent end aldrig.

Indlægget er skrevet på en iPad, og der kan derfor forekomme flere stavefejl end normalt:)

Vi havde bestilt bord til 4 lørdag aften kl. 19, hvor vi ankom til en stuvende fuld restaurant. Der primært bestod af et meget stort selskab, 2 mindre selskaber samt to andre 4-mands borde. Vi blev fint modtaget, blev hjulpet af med overtøjet og sat ved et fint lille bord ud mod vinduet.

Betjeningen var meget høflig, tilpas (u)formel, men leverede tilpas information om både vin og mad. Jeg tror vores ene tjener var en af ejerne, og hun svarede fint på de spørgsmål mine forældre havde til maden.

Maden var en stor fornøjelse. Vi bestilte alle en 4-retters menu med tilhørende vinmenu. Forretten bestod af en knoldsellerisuppe med krabbe og dild olie, hvor til vi fik en yderst behagelig og frisk frugtet hvidvin. Vinen var efter min overbevisning aftenens bedste glas vin.

Mellemretten bestod af en perfekt stegt torsk med bouLlabaise sky og ræddikesalat - personligt aftenens favoritret. Til retten fik vi en Bougorgne Pinot Noir 2007, fra Frédéric Mangin.

Aftenens hovedret bestod af stegt og sprængt kalv og kalvetunge, super lækker tunge, med skorzonerødder, trøffelsauce og Puy linser. Vinen var en Palazzo Della Torre 2007, Venezia, Allegrini, et godt glas rødvin.

Drengenes dessert bestod af 3 forskellige skandinaviske oste, bl.a., og for første gang i Frederiks Have, en Arla blåskimmel, der var meget lækker. Til osten fik vi en god kraftig sherry.

Pigerne valgte desserten, og var himmelrykte over deres valg, som bestod af æble med skovmærke og karamel. Jeg husker ikke hvilken dessertvin de fik til, men den blev helt klart overstrålet af deres begejstring for selve desserten.

Med fuldt hus var støjniveauet en tand for højt til at starte med, heldigvis gik bordet nærmest os under vores forret, og derfra var der ingen gener, på trods af det store selskab i lokalet bagerst i restauranten.

Atmosfæren synes vi alle godt om og stedet er super hyggeligt. Der er en stor udendørs terrasse, der må være perfekt til et sommer måltid på en lun sommeraften.

Maden var rigtig god og der var ikke en finger at sætte på nogle af retterne. Dog var jeg mest imponeret over de første to retter, hvor torsken fremstod som højdepunktet. Vinene var gode, med den første hvidvin samt rødvinen som de bedste.

Overordnet set vil jeg give Restaurant Frederiks Have mine varmeste anbefalinger. Vi betalte ca. 800 kr. for 4 retter inkl. vin og jeg synes det var alle pengene værd.

Samlet set vil jeg give dem den næst højeste karakter muligt - hvor der lige mangler den sidste lille wauw oplevelse for at nå det sidste stykke.

Besøg restaurantens hjemmeside på www.frederikshave.dk.

torsdag den 20. januar 2011

Flybillet Billund-Paris

Efter at have fundet flybilletter til Oslo fra Aalborg og Billund de seneste dage, beholder vi Billund som afrejse lufthavn, men udskifter Oslo med Paris.

Vi kigger på flybilletter Billund-Paris med udrejse den 9. juni og hjemrejse den 12. juni. De flybilletter vi har undersøgt er udelukkende direkte flybilletter til Paris, da vi ikke gider mellemlandinger, når den direkte flyvetid er i underkanten af 2 timer.

Vi ved at Cimber Sterling og Air France flyver direkte på ruten, og vi vil naturligvis vide hvem der tilbyder den billigste direkte flybillet Billund-Paris.

Supersaver.dk, Travellink.dk og Opodo.dk
Pris: 1,268 kr.
Rejsetid: 1:45 timer
Afrejse Billund: Kl. 7:00, 12:55 el. 17:45
Afrejse Paris CDG: Kl. 15:30 el. 20:10
Flyselskab: Air France

Cimber.dk
Pris: 2,310 kr.
Rejsetid: 1:45 timer
Afrejse Billund: Kl. 10:35 el. 18:55
Afrejse Paris CDG: Kl. 13:55 el. 21:00
Flyselskab: Cimber Sterling


Estimeret afstand Billund-Paris: 893 km.

Det er ret åbenlyst at Air France på de valgte datoer er det klart billigste flyselskab. Flybilletten Billund-Paris retur med Air France koster 1.268 kr. hos de 3 viste udbydere, hvilket er 1.000 kr. billigere end den direkte flybillet Billund-Paris med Cimber Sterling.

Det der adskiller flybilletterne, udover prisen, er rejsetidspunkterne, men her tilbyder Air France rent faktisk et afrejsetidspunkt mere end Cimber Sterling.

Kigger vi på kvaliteten af de to flyselskab, er der efter vores overbevisning ikke den store forskel, i hvert fald ikke en forskel på 1.000 kr. for 2 X 1:45 t. flyvning.

Valget af flyselskab Billund-Paris retur på de valgte datoer, er derfor helt klart Air France.

onsdag den 19. januar 2011

Flybilletter Billund-Oslo

I går fandt vi flybilletter Aalborg-Oslo, i dag har vi igen kigget på flybilletter til Oslo, denne gang med afrejse fra Billund. Flybilletterne Billund-Oslo er med udrejse den 9. juni og hjemrejse den 12. juni - altså samme rejsedatoer som flybilletterne Aalborg-Oslo. Det er naturligvis gjort for at kunne sammenligne priserne på flybilletterne fra hhv. Aalborg og Billund.

Vi ved at både Cimber Sterling og Norwegian flyver på ruten, og forventer af den grund at priserne på flybilletterne Billund-Oslo er noget billigere end de flybilletter vi kiggede på i går.

Nedenstående viser vi de billigste flybilletter med hhv. Cimber Sterling og Norwegian. Da der er tale om en meget kort rejse, kigger vi udelukkende efter direkte flybilletter.

Norwegian.com
Pris: 576 kr.
Rejsetid: 1:05 t.
Afrejse Billund: Kl. 21:05
Afrejse Oslo: Kl. 13:15
Flyselskab: Norwegian

Cimber.dk

Pris: 767 kr.
Rejsetid: 1:05 t.
Afrejse Billund: Kl. 11:15
Afrejse Oslo: Kl. 12:45
Flyselskab: Cimber Sterling

Estimeret afstand Billund-Oslo: 474 km.

Norwegian tilbyder den billigste flybillet Billund-Oslo og er små 200 kr. billigere end Cimber Sterling. Udover priserne på flybilletterne med Cimber Sterling og Norwegian, kommer der en ekstra pris såfremt i ønsker at checke bagage ind.

Hos Norwegian starter fee for bagagen ved 60 kr. pr. stykke pr. vej - altså skal der betales 120 kr. ekstra hvis I checker 1 stk. bagage ind Billund-Oslo Retur. Se mere info om Norwegians bagage priser her

Hos Cimber Sterling koster 1 stk. bagage på maks. 20 kg. 65 kr. hver vej på denne flyvning. Dermed kommer flybilletten til at koste 130 kr. mere, såfremt i checker 1 stk. bagage ind hver vej. I kan læse mere om Cimber Sterling priser på bagage her!

Med eller uden bagage tilbyder Norwegian altså den billigste flybillet Billund-Oslo, så passer deres rejsetider jer, vil vi anbefale jer at bestille flybilletten hos dem.

tirsdag den 18. januar 2011

Flybillet Aalborg-Oslo

Efter et par uger hvor vi fandt billige flybilletter til forskellige destinationer i Asien med afrejse fra København, er vi i dag hoppet tilbage til en destination i vores nærmiljø. Nærmere bestemt kigger vi i dag på flybilletter Aalborg-Oslo og retur.

De flybilletter vi har kigget på er med udrejse den 9. juni og hjemrejse den 12. juni. Da der er tale om en rigtig kort flyvning, er vi udelukkende interesserede i direkte flybilletter begge veje. De billetter vi har valgt at vise, er derfor de billigste direkte flybilletter Aalborg-Oslo.

Opodo.dk, Supersaver.dk og Travellink.dk
Pris: 881 kr.
Rejsetid: 1:05 t. både ud og hjem
Afrejse Aalborg: Kl. 19:05
Afrejse Oslo: Kl. 17:50
Flyselskab: Cimber Sterling


Estimeret afstand Aalborg-Oslo: 322 km.


Cimber Sterling er tilsyneladende det eneste flyselskab der flyver direkte på ruten Aalborg-Oslo. Derfor er det naturligt nok, deres flybilletter vi har vist.

Flybilletten Aalborg-København med Cimber Sterling købes dog billigst hos viste sites, og ikke på Cimber Sterling egen hjemmeside. På Cimber.dk (Cimbers hjemmeside) koster flybilletten 906 kr. - altså er der ikke den helt store prisforskel, så hvis I helst vil købe flybilletten direkte af Cimber kan det i hvert fald lade sig gøre uden nævneværdige meromkostninger.

tirsdag den 11. januar 2011

Flybillet København-Beijing

Efter at vi i går fandt flybilletter til Hong Kong fra København, er vi i dag hoppet ind til fastlands Kina og har fundet flybilletter til Beijing. Flybilletterne er med afrejse fra København den 9. april og hjemrejse fra Beijing den 23 april.

Nedenstående viser vi den billigste flybillet vi har kunnet finde til Beijing, samt de flybilletter vi ville vælge, såfremt vi skulle vælge flybillet København-Beijing.

Supersaver.dk
Pris: 3.204 kr.
Mellemlanding: Moskva både ud og hjem. Overnatning i Moskva på udrejsen.
Rejsetid: 30:05 t. ud og 15:05 hjem.
Afrejsetidspunkt København: Kl.12:25
Afrejsetidspunkt Beijing: Kl. 02:30
Flyselskab: Aeroflot Russian Air

Travels.Kilroy.dk
Pris: 5.487 kr.
Mellemlanding: Helsinki både ud og hjem
Rejsetid: 11:30 t. ud og 12:45 hjem.
Afrejsetidspunkt København: Kl.13:25
Afrejsetidspunkt Beijing: Kl. 10:55
Flyselskab: Finnair

Pris: 7.085 kr.
Mellemlanding: Ingen, direkte flyvninger
Rejsetid: 8:55 t. ud og 9:45 hjem.
Afrejsetidspunkt København: Kl.21:00
Afrejsetidspunkt Beijing: Kl. 14:55
Flyselskab: SAS

Estimeret distance København-Beijing: 7.202 km.


Den billigste flybillet København-Beijing går med Aeroflot over Moskva, og indebærer en overnatning i Moskva på udrejsen, hvilket resulterer i meget lang rejsetid og ankomst i Beijing den 11. april.

Billetten med Aeroflot til Beijing er super billig, men vi kunne aldrig finde på at vælge den, dels fordi vi ikke har lyst til en overnatning i Moskva, og dels fordi vi ikke har lyst til at flyve med Aeroflot.

Den direkte flybillet København-Beijing med SAS, er den bedste målt på rejsetid og komfort, men prisen på 7.000 kr., synes vi er meget høj. Ønsker I at flyve direkte med SAS, vil vi råde jer til at søge alternative datoer, gerne noget længere ud i fremtiden.

Mellemvejen, som i dette tilfælde skal forstås positivt, er flybilletten til Beijing med Finnair over Helsinki. Rejsetiden er nogle få timer længere end den direkte flybillet med SAS, men flybilletten med Finnair er også 1.500 kr. billigere end flybilletten med SAS.

Både SAS og Finnair er efter vores overbevisning rigtig fornuftige flyselskaber, og hvorvidt I er villige til at betale 1.500 kr. ekstra for direkte flybilletter med SAS, vil vi lade være op til jer. Vi kan i hvert fald godt stå inde for begge flybilletter til Beijing, hvilket ikke er tilfældet med flybilletterne til Beijing med Aeroflot.

mandag den 10. januar 2011

Flybilletter København-Hong Kong i April

Vi fortsætter med at skrive blogindlæg om flybilletter til Asian. De seneste dage har vi skrevet om flybilletter til Bangkok, Phuket, Bali, Kuala Lumpur, Singapore og Jakarta, og i dag har vi fundet flybilletter fra København-Hong Kong.

De flybilletter vi har kigget på i dag er med udrejse den 9. april og hjemrejse den 23. april. Som altid forsøger vi at finde billetter hvor der er en god balance ml. pris, kort rejsetid og godt komfort på rejsen.

www.bigtravel.dk
Pris: kr. 3.998 kr.
Mellemlanding: Moskva, Sheremetyevo
Rejsetid: 15:20 t. ud og 34:35 t.
Ankomst Hong Kong: Kl. 9:45
Ankomst København: Kl. 15:30
Flyselskab: Aeroflot

www.travellink.dk
Pris: 4.824 kr.
Mellemlanding: 1, Helsinki både ud og hjem.
Rejsetid: 13:25 t. ud og 14:45 t.
Ankomst Hong Kong: Kl. 14:25
Ankomst København: Kl. 9:10
Flyselskab: Finnair

Estimeret Distance København-Hong Kong: 8.669 km.

Vi har vist den absolut billigste flybillet København-Hong Kong og den flybillet vi ville vælge til Hong Kong.

Den billigste er den første af ovenstående med Aeroflot, hvor der mellemlandes i Moskva på både ud- og hjemrejsen. Prisen på flybilletten til Hong Kong er lige under 4.000 kr, men for os er der 2 store problemer med flybilletten. Det første problem er at flybilletten på hjemrejsen indbærer en 21 timer lang mellemlanding i Moskva, mens det andet problem er flyselskabet Aeroflot, som vi ikke har hørt de store rosende ord om.

Vi anbefaler derfor den anden flybillet vi har valgt, nemlig, flybilletten med Finnair over Helsinki. Godt nok er flybilletten 826 kr. dyrere, men en flybillet til Hong Kong der koster mindre end 5.000 kr., er altså stadigvæk rigtig fornuftigt. Da rejsetiden med Finnair samtidig er utrolig kort og vi har hørt at komfort plus service hos Finnair er meget fornuftig, er valget i vores øjne meget oplagt.

fredag den 7. januar 2011

Flybillet København-Kuala Lumpur

Eftermiddagens blogindlæg om flybilletter København-Kuala Lumpur, Malaysia,  følger op på de seneste indlæg vi har skrevet om flybilletter til Asien. Rejsedatoerne er de samme som de foregående indlæg om flybilletter til Asien, altså er de med udrejse den 12. marts og hjemrejse den 26. marts.

Som altid har vi forsøgt at finde billige flybilletter med kortest mulig rejsetid og god komfort, hvilket gerne skulle afspejle sig i de flybilletter vi har valgt at vise.

Flybillet København-Kuala Lumpur
Supersaver.dk, Travellink.dk og Opodo.dk
Pris: 6.052 kr.
Mellemlanding: 1, Amsterdam både ud og hjem.
Rejsetid: 15:25 t. ud og 19:45 t. ud.
Ankomst Kuala Lumpur: Kl. 15:50
Ankomst København: Kl. 10:55
Flyselskab: KLM

Seat24.dk
Pris: 6.970 kr.
Mellemlanding: 1, Bangkok både ud og hjem.
Rejsetid: 14:00 t. ud og 16:25 t. ud.
Ankomst Kuala Lumpur: Kl. 19:50
Ankomst København: Kl. 7:25
Flyselskab: SAS og Thai Airways

Estimere afstand København-Kuala Lumpur: 9.661 km.

Den øverste, og billigste, flybillet er med KLM til Kuala Lumpur. Prisen på ca. 6.000 kr. er ret fornuftig, men ikke super billig, men Kuala Lumpur er vel heller ikke én af de helt store rejsemål fra København. Rejsetiden med KLM er rigtig fornuftig og vi ved at KLM er et meget fornuftigt flyselskab, så fokuserer I mest på pris, har I allerede den flybillet I skal bruge.

Vores alternativ er flybilletten København-Kuala Lumpur med SAS og Thai Airways over Bangkok. Rejsetiden er helt super, og vi ved at SAS er rigtig godt på de lange flyvninger (SAS flyver København-Bangkok). Derfor har vi en lille præference for denne flybillet, det der dog afholder os er prisen som er 918 kr. dyrere end den billigste flybillet med KLM.

Personligt synes vi den er lige på grænsen, og lidt afhængig af humør og økonomi, kunne vi let vælge begge flybilletter - de er begge ganske glimrende!

torsdag den 6. januar 2011

Flybilletter København-Jakarta Marts

I aftenens blogindlæg skriver vi om flybilletter København-Jakarta. Indlægget er en fortsættelse på de seneste indlæg om flybilletter til Bangkok, Phuket, Singapore og Bali.

Som det har været tilfældet med de andre flybilletter til Asien, er flybilletterne København-Jakarta med udrejse den 12. marts og hjemrejse den 26. marts, 2011.

Vores fokus ligger på at finde billige flybilletter, der har kortest mulig rejsetid og størst mulig komfort. Det er sjældent at alle 3 parametre går op i en højere enhed, og derfor viser vi forskellige flybilletter der hver især er stærke på 1, flere eller alle af ovennævnte parametre.

Nedenstående viser vi flybilletter København-Jakarta i marts, 2011.

Opodo.dk, Supersaver.dk & Travellink.dk
Pris: 5.680 kr.
Mellemlanding: 1, Amsterdam både ud og hjem.
Rejsetid: 18:45 t. ud og 20:30 hjem.
Ankomst Jakarta: Kl. 18:10
Ankomst København: Kl. 10:55
Flyselskab: KLM

Travellink.dk
Pris: 6.850 kr.
Mellemlanding: 1, Frankfurt både ud og hjem.
Rejsetid: 19:10 t. ud og 19:50 hjem.
Ankomst Jakarta: Kl. 18:50
Ankomst København: Kl. 10:55
Flyselskab: SAS og Lufthansa

Estimeret distance København-Jakarta: 10.827 km

Vi har valgt at fokusere på flybilletter der KUN har 1 mellemlanding på vejen til Jakarta. Det har udmundet sig i de 2 ovenstående flybilletter. Vi synes begge flybilletter København-Jakarta retur er super gode når vi kigger på rejsetid og komfort (gode flyselskaber).

Den store forskel på flybilletterne er prisen, hvor flybilletten med KLM til Jakarta er ca. 1.200 kr. billigere end flybilletterne med SAS og Lufthansa. 

Da både rejsetiden og komforten, efter vores overbevisning, er stort set identisk, vil vi anbefale jer at købe den billigste flybillet København-Jakarta med KLM hos Opodo.dk, Supersaver.dk el. Travellink.dk.

onsdag den 5. januar 2011

Flybillet til Bali i Marts

Vi fortsætter med at finde flybilletter til Asien i marts. De seneste indlæg har omhandlet flybilletter til Bangkok, Phuket og Singapore i marts. Her til eftermiddag har vi fundet flybilletter til Denpasar, Bali, Indonesien fra København.

Flybilletterne til Bali er med udrejse den 12. marts og hjemrejse den 26. marts. Vores fokus er som altid på pris, rejsetid og komfort, og vi vil forsøge at vise de billigste flybilletter, men naturligvis også de billetter hvor vi mener der er den bedste sammenhæng mellem pris og rejsetid/komfort.

Den første flybillet vi har valgt at vise, er den flybillet der giver den korteste rejsetid samlet set. Den anden flybillet som bliver vist er den billigste flybillet til Bali fra København. Det er værd at bemærke at de begge er fundet hos Travellink.dk, så ved I da hvor I skal finde flybilletten til Bali uanset.

Travellink.dk
Pris: 9.861 kr.
Mellemlandinger: 1 - Bangkok både ud og hjem
Rejsetid: 17:15 t. ud og 21:30 hjem
Ankomst Bali: Kl. 14:15
Ankomst Kastrup: Kl. 7:40
Flyselskab: Thai Airways

Pris:  kr. 7.066 kr.
Mellemlandinger: 2 - Amsterdam og Kuala Lumpur ud. Kuala Lumpur og Frankfurt hjem.
Rejsetid: 20:30 t. ud og 20:45 hjem
Ankomst Bali: Kl. 11:45
Ankomst Kastrup: Kl. 9:00
Flyselskab: SAS og Malaysia Airlines

Estimeret distance København-Denpasar, Bali: 11.583 km.

Flybilletten med Thai Airways giver den korteste rejsetid og kun 1 mellemlanding hver vej. Flybilletten med SAS og Malaysia Airlines indebærer et par timers ekstra samlet rejsetid og 2 mellemlandinger hver vej.

Prisforskellen på de to flybilletter til Bali er små 3.000 kr. i SAS og Malaysia Airlines favør, hvilket er rigtig mange penge, især når rejsetiden er tæt på identisk.

Med hensyn til komfort kender vi SAS og Thai Airways særdeles godt. Thai er udmærket men pladsen kan være et problem for høje mennesker. SAS er godt men de står kun for de korte flyvninger mens Malaysia Airlines, hvor ubekendte står for de lange flyvninger. Generelt er asiatiske flyselskaber super gode, og vi har derfor ikke de store problemer med at teste Malaysia Airlines af.

Ovenstående taget i betragtning, ville vi helt sikkert vælge de "billige" flybilletter til Bali med SAS og Malaysia Airlines, på trods af ekstra mellemlandinger og marginal længere rejsetid.

søndag den 2. januar 2011

Flybilletter Singapore Marts

Vi sluttede årets med at skrive om flybilletter til Thailand i marts, og starter det nye år med at finde billige flybilletter til Asien. Her til aften har vi fundet flybilletter til Singapore i marts, helt nøjagtigt flybilletter med udrejse den 12. marts og hjemrejse den 26. marts.

Som sædvanlig ligger vores fokus på pris, kortest mulig rejsetid og komfort, og nedenstående finder vi flybilletter til Singapore, der har fokus på netop disse tre ting.

Da Singapore er én af de helt store destinationer i Asien, kigger vi udelukkende på flybilletter til Singapore med 1 eller færre mellemlandinger.

Flybilletter Singapore Marts
Seat24.dk
Pris: 7.027 kr.
Mellemlanding: Paris, Charles de Gaulle
Rejsetid: 17:40 t. ud og 18:10 t. hjem
Ankomst Singapore: Kl. 18:45
Ankomst København: Kl. 11:40
Flyselskab: Air France

Seat24.dk
Pris: 7.199 kr.
Mellemlanding: Frankfurt ud, München hjem
Rejsetid: 15:00 t. ud og 18:45 t. hjem
Ankomst Singapore: Kl. 16:55
Ankomst København: Kl. 12:20
Flyselskab: Lufthansa

Estimeret distance København-Singapore: 9.961 km.

De to flybilletter til Singapore i marts som vi har valgt at vise, fandt vi begge hos Seat24.dk. Der er i virkeligheden ikke den store forskel på de to flybilletter.

Den billigste flybillet til Singapore er med Air France og der mellemlandes i Paris, Charles de Gaulle lufthavnen begge veje. Rejsetiden er yderst fornuftig og vi ved at Air France er et glimrende flyselskab.

Vores alternativ er Lufthansa, hvor der mellemlandes i Frankfurt på udrejsen og München på hjemrejsen, til små 200 kr. mere per flybillet. Rejsetiden med Lufthansa er en anelse kortere og generelt vil vi sige at komforten hos Lufthansa og Air France er identisk.

Da der stort set ikke er nogen forskel på prisen og den samlede rejsetid med de to flyselskaber, må det helt klart være op til Jer, om I foretrækker tysk præcision eller fransk arrogance:)