mandag den 5. juli 2010

Flyselskaber og Lavpriskalender

Vi har lige ligget og browset efter flyselskabernes egne lavpriskalendere, og vi synes egentlig at det er en meget god service lige at samle links i de forskellige flyselskabers lavpriskalendere.

Vi har kigget på de flyselskaber der har mange flyvninger til og fra Danmark, og det er i første omgang blevet til nedenstående flyselskaber.


SAS Lavpriskalender
Lavprisbarometeret, som SAS kalder det, viser i øjeblikket status på 21 destinationer. SAS har valgt at vise antal ledige pladser samt en pris. De 21 destinationer dækker over alt fra Aalborg til Chicago, hvor priserne på flybilletterne spænder fra 295,- til 4.945 kr.


Cimber Sterling Lavpriskalender
Lader til at Cimber Sterlings lavpriskalender dækker alle deres ruter. Her vælger brugeren selv fra og til destinationer, hvilket kombineret med rejsemåned, giver de billigste rejsedatoer for ud og hjemrejse.

Kalenderen er rigtig god hvis brugeren har besluttet sig for sit rejsemål, men giver ikke samme fornemmelse af ekstraordinært lave priser, som SAS lavprisbarometer.


Norwegian Lavpriskalender
Vi tror at Norwegians lavpriskalender viser alle deres ruter, men er ikke sikre. Når man har valgt afrejse lufthavn, lister kalenderen alle Norwegians destinationer. Udover rejsemåned, kan man sortere på "alle destinationer", "Norge", "Sol og strand" samt "Storby" - det synes vi egentlig er ret smart.

Udover mulighederne for at sortere i destinationstype, synes vi også de små billedere i Norwegians Lavpriskalender gavner en del, da billederne bidrager til at stimulere rejselysten.

Generelt synes vi at de tre flyselskabers lavpriskalendere er meget fine. Det er primært på inspirations-faktoren at SAS' og Norwegians lavpriskalendere adskiller sig positivt fra Cimber Sterling. Hvor sidstnævnte helt klart mere er velegnede til brugere der har besluttet hvilken destination de skal til.

1 kommentar:

  1. Som et lille note - kan det nævnes at vi ikke var i stand til at finde Dubai i SAS kampagnen med 1 mio. billige flybilletter. Her blev Dubai ellers brugt fint i deres markedsføring:)

    Det er jo hvad der sker når der skal bankes 1 mio. billetter af:)

    SvarSlet